HISTORISK VANDMØLLE

Midt i den naturskønne Elverdamsdal

VI GLÆDER OS TIL AT SE DIG I PÅSKEN!

Kom og besøg Tadre Mølle når vi holder åbent i forbindelse med påsken d. 28.3.-1.4.

Læs mere her: Påske på Tadre Mølle 2024

Eller få det fulde overblik over påsken på alle ROMUs besøgssteder her: Brug din påskeferie med ROMU

Mens du venter, kan du få nyheder og nyt om arrangementer fra os ved at tilmelde dig ROMUs nyhedsbrev.

https://romu.dk/nyhedsbrev/

Tadre Mølles historie går helt tilbage til 1300-tallet

Midt i det naturskønne område Elverdamsdalen finder du Tadre Mølle. Den sidste af i alt 13 vandmøller, der tidligere fandtes i Elverdamsdalen omkring Aastrup Gods. Tadre Mølle, der stadigvæk er fuldt funktionsdygtig,  fungerer i dag som naturcenter og kulturhistorisk museum.

Tadre Mølle er det perfekte mål for en skøn udflugt ud i det grønne med familie og venner. Her er der rig mulighed for at nyde madkurven, mens børnene går på opdagelse i møllen og i området omkring.

DET SKER

marts, 2024

28mar01aprPÅSKE PÅ TADRE MØLLE 2024

BESØG TADRE MØLLE

ÅBNINGSTIDER 2024

Januar-april: LUKKET, undtagen påske: 28/3-1/4, kl. 11-16.

Maj-juni: Lørdage, søndage og helligdage, kl. 11-16.

Juli: Torsdag-søndag kl. 11-16.

August-september: lørdage og søndage, kl. 11-16.

Oktober – december: LUKKET, undtagen:
Lørdag og søndag uge 41, kl. 11-16
Mandag – søndag uge 42, kl. 11-16
Søndag 1/12, kl. 10-16

ENTRÉ

Voksne: 35 kr.
Grupper (min. 15 pers.): 20 kr. pr. pers.
Børn og unge 0-17 år: Gratis.

Servicehunde må gerne medbringes på møllemuseet
Billetter købes i Caféen.

KONTAKT

Tadre Møllevej 23
4330 Hvalsø
46 31 65 00
tadremoelle@romu.dk

Tadre Mølle

Tadre Møllevej 23
4330 Hvalsø

Find Vej

OMVISNING

Tag med guider fra “Tadre Mølles Venner” med på en spændende og naturskøn tur rundt på møllegården.

Vi besøger “møllens” haver, sluser og møllesø, inden der sættes vand på møllehjulet og males korn på den gamle stenkværn.

Der er også mulighed for at bestille kaffe og kage i forbindelse med rundvisninger.

I åbningstiden koster en omvisning 600 kr. + alm. entré for op til 20 personer.
Udenfor åbningstid er omvisningens pris 800 kr.

Hør nærmere og book omvisning på:
Ole Sørensen
E imsoes@post.tele.dk
T 46 49 63 25 / 30 70 63 25

X
post-3000

Oplev sjove sommersøndage for hele familien på Tadre Mølle

BEGIVENHED

Oplev sjove sommersøndage for hele familien på Tadre Mølle

19.06.2023

 Foto: ROMU

Over fire søndage i juli inviterer Tadre Mølle børn og deres familier til spændende aktiviteter. Kreative naturkunstværker udformes, naturen skal udforskes og brød skal bages i den gamle stenovn.

Sommer og søndag er i hvert fald på plads. Om der også kommer sol til de, der finder vej til Tadre Mølles alsidige og hyggelige ferieaktiviteter, må tiden vise. Men næsten uanset vejret bliver der gode muligheder for at få sig en feriesøndag fyldt med fælles oplevelser på tværs af generationer ved den kulturhistoriske perle i Elverdamsdalen.

Kreativt naturværksted

På det kreative naturværksted på Tadre Mølle skal børn og deres familier slippe deres indre kunstner løs og lave flotte kunstværker af de naturmaterialer, der findes rundt om møllen.

”Kyndige krea-vejledere vil hjælpe de besøgende med at skabe smukke kreationer af naturens materialer. Kun fantasien sætter grænser, når de besøgende gennem denne kreative aktivitet kommer tæt på naturen og skaber hyggeligt samvær,” siger museumsmedarbejder Maja Kvamm.

Det kreative naturværksted finder sted den 2. juli fra klokken 12:00-15:00.

Naturdage
Hele familien er inviteret, når Tadre Mølle holder naturdag i den smukke Elverdamsdal. Kyndige naturvejleder fra Nationalpark Skjoldungernes Land vil udstyre børn og deres familier med grej til at gå på opdagelse i naturens liv omkring den gamle vandmølle.

”Den kulturhistoriske perle Tadre Mølle ligger omgivet af smuk natur i Elverdamsdalen, og denne dag er der ekstra mulighed for at komme helt tæt på det krible- krablende liv, der findes ved møllen,” siger Maja Kvamm.

Naturdage på Tadre Mølle finder sted søndag den 16. juli og 23. juli fra klokken 11:00-14:00.

Bagedag
Den, der kommer først til mølle, får først malet melet. Korn skal kværnes til mel, og brød skal bages i Tadre Mølles gamle stenovn, når der inviteres til bagedag for hele familien.

”Oplev naturens kræfter, når den gamle vandmølle forvandler korn til mel. Få hænderne i dejen og mærk de gamle traditioner på egen krop. Der vil være forskellige aktiviteter på dagen, så alle familiens medlemmer kan sætte sanserne i brug,” siger Maja Kvamm.

Bagedagen på Tadre Mølle finder sted søndag den 20. juli fra kl. 12:00-16:00.

Billetter til alle arrangementer kan købes i Møllecafeen. Børn er gratis.

    MERE INDHOLD FRA TADRE MØLLE

    Tadre Mølle kalder til Kildemarked

    Tadre Mølle kalder til Kildemarked

    Søndag den 25. juni inviterer ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner til en herlig markedsdag på den gamle møllegård. Kom og vær med, når den danske sommer står i pragt, og nyd den dejlige sommerstemning i Elverdamsdalen.

    -->
    Åbent i dag
    d.18-3-2024
    11.00-16.00